Hvis du ikke giver dine medarbejdere andre gaver i løbet af året, kan du give en skattefri julegave til en værdi af op til 1.100 kroner inklusiv moms. Men hvis du giver dine medarbejdere andre gaver i løbet af året, må julegaven højst have en værdi af 800 kroner.
Du kan give dine medarbejdere gaver, der koster op til 1.100 kroner hvert år, uden at de bliver skattepligtige af gaverne. Det betyder, at du kan give andre gaver for op til 300 kroner, hvis du giver en julegave til 800 kroner.
Hvis grænserne for julegaven bliver overtrådt med bare en krone, skal medarbejderen beskattes af hele beløbet. Det samme gælder, hvis gavesammensætningen både er en julegave og øvrige gaver, som overskrider 1.100 kroner. Dog skal medarbejderen ikke beskattes af værdien af julegaven, hvis grænsen for julegaver på 800 kroner er overholdt, selvom den samlede grænse på 1.100 kroner er overtrådt.
Hvis du giver kontanter som gave, er medarbejderen altid skattepligtig af hele beløbet. Det samme gælder, hvis du giver et gavekort til eksempelvis et varehus eller en butikskæde. Det er dog skattefrit for medarbejderne, hvis du i stedet giver dem en mulighed for at vælge mellem flere forskellige gaver, som kan vælges ud fra en liste eller på en hjemmeside. Det er ligeledes skattefrit, hvis gavekortet gælder til en bestemt restaurant eller lignende.
Hvis medarbejderen modtager flere gaver, der tilsammen overstiger en værdi på 1.100 kroner, skal medarbejderen selv sørge for at indberette det. Men hvis du som arbejdsgiver giver en enkelt gave, der overstiger grænsen, er det din opgave at indberette beløbet.
Eksempel 1: Bente modtager en julegave til 800 kroner og har tidligere på året fået et weekendophold til en værdi af 1.000 kroner i forbindelse med sin fødselsdag. Hun har nu modtaget gaver for i alt 1.800 kroner. Da grænsen for julegaver imidlertid ikke i sig selv er overskredet, skal hun ikke beskattes af 1.800 kroner, men alene af de 1.000 kroner, som weekendopholdet var værd. Bente skal selv indberette de 1.000 kroner på årsopgørelsen.
Eksempel 2: Frisør Lene giver ingen andre gaver end julegaven. Hun har købt julegaver for 1.000 kroner eksklusiv moms til hver af sine medarbejdere. Men værdien af gaven skal opgøres inklusiv moms. Gavens værdi er derfor ikke 1.000 kroner men 1.250 kroner, og som arbejdsgiver skal hun derfor indberette hele beløbet på årsopgørelsen. Hvis frisør Lene i stedet havde købt gaver for 1.100 inkl. moms, ville hele beløbet være skattefrit og der skulle ikke foretages indberetning.
PS: Når du giver en gave til dine medarbejdere, kan du ikke afløfte momsen og derfor ikke få fradrag i dit momsregnskab. Din virksomhed kan dog trække hele udgiften inklusive moms fra i skat. Som selvstændig erhvervsdrivende kan du ikke trække udgiften fra, hvis du giver dig selv en gave.
Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse og til brug for statistik og evt. annoncering. Vi passer godt på din data og videregiver intet til 3. part.
Vores hjemmeside anvender de såkaldte ”cookies” (informationskapsler), der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og evt. målrette annoncer. Vores cookies påvirker også vores webdesign og dermed din brugeroplevelse herinde såfremt du fravælger dem.
Ønsker du på et senere tidspunkt at ændre dine indstillinger, kan du slette dine cookies i din browserindstilling, hvorefter denne boks kommer frem igen.
NOTE: Disse indstillinger gælder kun for den browser og enhed, du bruger i øjeblikket.
Vores website er tilkoble Google Analytics, så vi kan se statistikker på vores besøgende og deres brug af vores website. Informationen bruges også til kunne rette annoncering mod tidligere besøgende af vores website, fx gennem Google Ads. Vi videregiver ingen informationer og al data er derfor alene opbevaret af Google og brugt af os selv og vores marketingafdeling.