Atter krav om ledelsesberetning i årsregnskabet
29/03/2017
Husk at registrere dit selskabs ejere, ellers risikerer du tvangsopløsning
01/05/2017

Hvordan er reglerne for bruttolønsaftaler ?

Hvordan er reglerne for bruttolønsaftaler ?

En bruttolønsaftale er en aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager om, at lønmodtagerne får et personalegode mod at gå tilsvarende ned i løn. Arbejdsgiverens udgift er den samme, for det kommer ud på et, om lønmodtageren modtager betalingen i form af løn eller som personalegode. For lønmodtagerne er det en økonomisk fordel, da denne modtager sit personalegode skattefrit mod til gengæld at gå ned i bruttoløn
.

Bruttolønsordningen har tidligere været brugt til eksempelvis anskaffelse af IT-udstyr, men reglerne er blevet ændret, så det ikke længere er muligt at bruge ordningen til dette. Men på andre områder kan der stadig være fornuft i at etablere en ordning, hvor arbejdsgiveren stiller et gode til rådighed mod, at lønmodtageren går ned i bruttoløn. Hvis en lønmodtager eksempelvis ønsker at gennemgå et uddannelsesforløb, kan arbejdsgiveren betale udgifterne til undervisningen og samtidig opnå den fordel, at lønmodtageren opkvalificerer sig.

 

Hvor gælder ordningen i dag?

Ordningen kan bruges til en række typiske personalegoder, hvor det både kan være en fordel for lønmodtageren og arbejdsgiveren at bruge ordningen. Det drejer sig om:

  • Udgifter til deltagerbetaling i forbindelse med uddannelse
  • Abonnement og udgifter til telefon og Internet
  • Sundhedsforsikring, som dækker skader og sygdomme opstået som følge af arbejdet
  • Pendler- eller periodekort, der dækker transporten til og fra arbejdspladsen.
  • Massageordning
  • Brobizz
  • Avis, som i overvejende grad læses, fordi den er relevant af hensyn til arbejdet
  • Fri parkering ved arbejdspladsen
  • Fri bil
  • Billig kantineordning

 

I nogle tilfælde skal lønmodtagerne dog beskattes af værdien af godet. Det gælder eksempelvis den private andel af en sundhedssikring. Ved tildeling af fri telefon beskattes lønmodtageren af et fast årligt beløb på 2.700 kroner om året.

 

Bruttolønsordningen kan dog ikke altid betale sig. Hvis lønmodtagerne får betalt sit periodekort af arbejdsgiveren, mister lønmodtageren retten til befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse. Derfor er en bruttolønsordning med betalt periodekort sædvanligvis kun en fordel, når afstanden mellem hjem og arbejde ligger under grænsen for kørselsfradrag.

 

NB! Skattefri kørepenge, rejsegodtgørelse og fri computer kan ikke udbetales gennem en bruttolønsnedgang.

 

Hvilke betingelser gælder?

Der findes nogen betingelser, der skal være opfyldt, før man kan indgå en bruttolønsordning.

  • En bruttolønsaftale skal som hovedregel løbe over minimum 12 måneder eller hele den aftalte lønperiode.
  • Som arbejdsgiver skal du betale udgifterne og indgå aftalen med leverandøren af godet. Udgifterne skal betales med det samme. Lønmodtageren kan altså ikke betale først og bagefter komme med regningen til arbejdsgiveren.
  • Som arbejdsgiver påtager du dig en reel risiko ved, at prisen eksempelvis stiger på en avis, eller medarbejderen stopper i et uddannelsesforløb.

 

Lønmodtageren skal gå reelt ned i løn i en periode, der som en tommelfingerregel skal løbe i mindst 12 måneder. Papirarbejdet skal være i orden, og der skal foreligge en aftale mellem virksomheden og lønmodtageren om bruttolønnedgangen typisk i form af et tillæg til den eksisterende lønaftale.

Lønnedgangen må gerne fremgå af lønsedlen. Der er heller ikke noget i vejen for, at I aftaler, at lønmodtageren går tilbage til sin oprindelige løn på et tidspunkt.

 

Vær opmærksom på, at der kan gælde særlige beskatningsregler for hovedaktionærer og ejere af mindre virksomheder. Det gælder eksempelvis fri bolig, fri sommerbolig og fri lystbåd, hvor hovedaktionærer beskattes efter andre regler.